IV · Skriften
Gotisk skrift
Gotisk skrift er en samlebetegnelse for de kantede, brudte bogstaver, der blev brugt i Europa fra middelalderen og frem til 1900-tallet. På dansk bruges ordet både om trykte bogstaver og om den gamle håndskrift.
Brudte bogstaver
I højmiddelalderen begyndte skriverne at skrive bogstaverne smallere og tættere. Buerne blev brudt op i kanter, så en side kunne rumme mere tekst og stadig se ensartet ud. Den stramme bogskrift, der kom ud af det, kaldes textura, fordi en side ligner et tæt vævet stof.
Da Gutenberg trykte sin bibel i Mainz i 1450'erne, støbte han typerne efter netop denne skrift. Bogtrykket overtog altså de gotiske bogstaver fra håndskrifterne.
Fraktur i danske bøger
Den gotiske trykskrift, der blev mest udbredt i Nordeuropa, hedder fraktur. I Danmark blev mange bøger, aviser og salmebøger trykt med fraktur i flere hundrede år, mens latinsk skrift (antikva) især blev brugt til latin og fremmedord. I løbet af 1800-tallet tog antikvaen gradvist over i dansk tryk.
I Tyskland holdt frakturen længere. Den blev først opgivet i officiel brug i 1941, da det nazistiske styre selv afskaffede den.
Høj og tæt bogskrift fra middelalderens håndskrifter og de første trykte bøger.
En rundere variant, der især blev brugt i Italien og Spanien.
En bredere og mere folkelig trykskrift fra slutningen af 1400-tallet.
Den trykskrift, der blev mest udbredt i Tyskland og Norden fra 1500-tallet.
Den gotiske håndskrift
Når slægtsforskere taler om gotisk skrift, mener de som regel den gotiske håndskrift, også kaldet kurrentskrift. Det er den skråtstillede skønskrift, som præster, skrivere og almindelige danskere brugte i kirkebøger, folketællinger, skifter og breve. Den blev gradvist afløst af latinsk håndskrift fra slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet.
Skriften er svær at læse for begyndere, fordi flere bogstaver ser helt anderledes ud end i dag. Det lille e kan ligne et n, og h har en lang hale under linjen.
Sådan lærer du at læse den
- Start med et alfabet. Hav en oversigt over de gotiske bogstaver ved siden af dig. Arkiverne og slægtsforskerforeningerne har gratis alfabetark og vejledninger.
- Læs noget, du kender. Begynd med en kirkebogsindførsel om en person, du allerede kender navn og fødselsår på. Så kan du gætte ordene og se, hvordan bogstaverne er formet.
- Lær de faste vendinger. Kirkebøger gentager de samme ord: døbt, født, copuleret (gift), begravet, faddere og navne på gårde og sogne.
- Skriv det af. Det hjælper at skrive bogstaverne selv. Hånden husker formerne bedre end øjet.
- Sammenlign inden for samme side. Hver skriver har sin egen hånd. Finder du et svært bogstav, så led efter det samme bogstav i et ord, du kan læse.